Set & Sket / Set & Sket 2009
 
 
 
 
Besøg vores Youtube kanal

Set & Sket 2009

Manglende billeder følger snarest
 
10. december

Dahlsminde Gameboy var på Svendborg Dyrehospital til røntgenundersøgelse da han stadig halter kraftigt på højre forben.

Diagnosen lød at intet var brækket og alt sad på sin plads, og at han havde "Sweeney" (efter ham som fandt lidelsen).

Kort fortalt så løber nervebanerne til skuldermusklerne på en hest meget upraktisk udenpå skulderbladet - hvis så hesten får et kraftigt slag på det rigtige sted, vil nervebanerne blive beskadiget.
Uden nerver kan hjernen ikke styre musklerne i benet korrekt og musklerne vil "gå til".

Håbet er så at nervebanerne regenererer, musklerne atter bruges og genopbygges så benet igen kan fungere korrekt.
Der vil indenfor 10-12 uger forhåbenligt kunne ses fremskridt, og den gennemsnitlige tid for"helbredelse" er 7,4 måned (ifølge dyrlægens tykke bibel).

Alt andet lige får han nu lov til at gå og komme sig, han bliver nok aldrig nogen showpony, men kan forhåbentlig en dag gå som ridepony på hyggebasis.
Med hans særdeles gode bevægelse i baghovedet er det selvfølgelig noget ærgeligt at det skulle ske lige for ham.

5. december

Uheld har det med at komme i stimer - først slog Svenja sit haleben, da en klassekammerat trak stolen væk under hende, så foreløbig er al ridning aflyst i december.
I forgårs blev vores hingsteføl, Dahlsminde Gameboy så løbet overende af en lidt for ivrig plag. Han er stadig meget halt, så vi erlidt nervøse for, hvordan det kommer til at gå med ham.

15. november

Der er roligt omkring ponyerne for tiden - bortset fra Moelgarnedd Dewin som rides 3-4 gange om ugen, 2 heraf på den lokale rideskole, hvor Svenja får undervisning i dressur og spring.
Det giver nogle køreture, men de er ved at blive gode sammen, og Svenja arbejder hårdt for at nå Dewin's niveau.

Vi glæder os til at vise ham frem på det Fynske Dyrskue samt Welsh Pony dagene i Jylland ogpå Sjælland næste år.

12. september

WPD 2009 - Sjælland

Der var som sædvanligt gjort en masse ud af arrangementet, og det var en god dag.
 
En af deltagerne var Møllegaards Showman - nu vallak og under rytter.
 
Han er far til vores første føl med eget præfix - Dahlsminde Mini Moon - som i mellem tiden er solgt til Inga og Petra.
 

Vi fik også hilst på dommer Heinz Spiekerman som har avlet Martins pony, H-S Corona, og fik en god snak om hendes fortid og familie.
 
 
 
 
 
11. september
 
Dewin skulle i dag møde hans nye rytter.

Som vi havde håbet gav dette ingen problemer, alle var glade - ponyen, Svenja og ikke mindst Svenja's mor, som trods alt havde været lidt bekymret med udsigt til at hendes datter skulle ride en hingst.
 
 
 
 

Selvom der var en hoppe på ridebanen var han aldeles upåvirket.

9. september

I dag ankom vores nye avlshingst - supreme champion Moelgarnedd Dewin endelig fra Sverige. Det var en fornøjelse at se ham igen, og vi har ikke fortrudt købet et eneste sekund.

Dewin er super venlig, nem at håndtere og det er tydeligt at han er redet og opdraget. Vi ser frem til at få ham ud på ridebanerne.

Med i bilen var Hilin Deio, som er et wildcard - han er alene købt på hans suveræne afstamning og det faktum at han som Dewin har evnen som ridepony i generne.

6. september

Føl og plagskue - Bjerregård

Pennwood Senioretta var i en svær klasse mod 2 veludviklede ponyer fra Bjerregård og måtte tage til takke med 3. pladsen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dommer Harold Zoet bemærkede at hun stadig vokser og at hun var knap så færdig som de andre.
 
29. august

Følskue på Allerupgård

Gameboy skulle have endnu en chance, og denne gang viste han sig fra sin bedste side.

Han vandt sin klasse (3 sec. B hingsteføl) - med karakterene 9 - 8 - 8 - 9 - 9

Særdeles god type, typisk udtryksfuldt hoved - harmoniske kropspartier, gode rammer - tilfredsstiilende fundament - særdeles god skridt og trav, god haseaktion og bæring.

Med de karakterer var han klar til finalen - hvor han blev nr. 6 og ikke mindst nr. 2 i konkurrencen om bedste hingsteføl.

Dagen endte desværre knap så heldigt, da Lintelo Gracious faldt på vej op i traileren. Det betød at vi efterfølgende, måtte bruge 2 timer på at få hende læsset - hvilket var en nødvendig investering, da vi gerne vil have en pony som en anden gang går frivilligt op.

Alt i mens vi kæmpede med pony, var der besøg hjemme i folden - og vi har fået tilsendt nogle billeder.
 
 
Lovejoys Moonlight og                            H-S Corona og Dahlsminde Cover Girl
Dahlsminde Madonna
 
 
H-S Corona og Dahlsminde Cover Girl
 
Fotos: Charlotte Jensen
 
20-22 august

Internationalt show - Kootwijk, Holland

Hjemme igen efter en forlænget weekend, med godt vejr, alletiders selskab (ca. 35 danskere, med eller uden ponyer) og masser af dejlige ponyer.

Det har været en fornøjelse at være i Holland - arrangementet var som helhed en succes og samtidigt klarede de danske ponyer sig godt.

Grundet antallet af ponyer var der 4 ringe i gang samtidigt - hvilket gjorde det umuligt at se alt det vi gerne ville.

Vi valgte derfor at dele os op - Chirie heppede i sec. C-D ringen på danskerne, og var ved sec. B ringen når der var tid, alt imensBrian var mere eller mindre fast bænket ved sec. B ringen for at suge viden til sig. Samtidigt var der flere spændende hingste og hopper i ringen tæt relateret til vores egne ponyer, som bare skulle ses.

Lørdag aften havde arrangørene valgt at drikkevarer var incl. i prisen for spisningen - hvilketvar en stor fejl !!
De danske deltagere indtog en betragtelig mængde (barpersonalet fik sved på panden), hvilket absolut var med til at give en god stemning lørdag aften og nat.

13. august
 

Nu nærmer det sig tiden at Moel-garnedd Dewin skal hjem fra Sverige.

Anna har fået lov til at ride ham til konkurrence en sidste gang i weekenden d. 5-6/9.

Ugen efter er det planen at han skal hentes hjem.
 
De sidste meldinger fra familien er at han er en utrolig dejlig pony, med et kæmpe potentiale i både spring og dressur.
 
De har således opnået placeringer gang på gang.

 
 
 
 
 
Det gør selvfølgelig at vi er endnu mere spændte, og det samme er Svenja som skal være Dewin's nye rytter - hvis de kan enes.
 
Mr. Bean er blevet lånt ud som selskabspony til Malene og hendes døtre i Stenstrup.

De er allerede blevet gode venner, og hun er imponeret over både hans udseeende og hans sind.
Der er således allerede lagt planer for at de vil prøve at tilride ham.

Da vi jo skal have en transport fra Sverige, mente vi ikke at Dewin skulle risikere at rejse alene...... :-)

 
Fotos: Mia Andersson
 
Vi har således købt 1 års hingste-plagen Hilin Deio hos Stutteri Kållared.
www.kallared.com

Vi satser på at Deio vil udvikle sig i henhold til hans fine afstamning.

far - Eyarth Tayma
mor - Glansevin Garland
morfar - Eyarth Rio
 
 
 
Deio til RIKS i sidste weekend - det blev til guld
 
Eyarth Tayma topper WPCS Sire ratings - Glansevin Garland er
mor til Glansevin Graffiti, som er stort vindende for hånd, såvel
som under rytter.

Deio har en helbror - Hilin Tattoo der som 3 års, nu begynder
at vinde i UK - se mere her

Ved Clwyd Stallion & Youngstock show vandt Hilin Tattoo klassen for 2-3 års hingste og Moelgarnedd Calypso vandt hingsteklassen.

Godt gået af 2 helbrødre til Dewin og Deio.

1. august

Vi havde tilmeldt Lintelo Gracious og Dahlsminde Gameboy i hver sin showklasse til hoppekåringen 2009.

Gracious blev nr. 2 i sin klasse efter den hoppe som tidligere var blevet udnævnt til kåringens bedste hoppe - så det er vel OK...

 
Gameboy var oppe mod en hel flok af div. føl fra alle sektioner - 10 i alt. Det blev til en 8. plads.
 
 
 
   
Foto 1 + 2: Charlotte Jensen
 
 
 
Vi var selv yderst tilfreds med begge ponyer - de ydede begge deres bedste, så det var en god dag.
Selve arrangementet var som altid på Elmegaard en fornøjelse (de har altså altid godt vejr der ).
 
20. juli

I dag vandt Clausholm Silica sin 3 års sec. B klasse ved det mest prestige fyldte show indenfor Welsh avlen, nemlig Royal Welsh Show.

Udover at vi glædes på Ann Louise's, Stutteri Clausholm's og den danske sec. B avl's vegne, kan vi kun være tilfredse med at vores unghingst Clausholm Lord Jackpot er 3/4 bror til Silica.

De har samme far - Rhydspence Squire og samme morfar - Telynau Souza.

1. juli

Vi har modtaget billeder fra Sverige - hvor Dewin deltog i konkurrence d. 6/6.
 
 
Fotos: mphotograph.se 
 
Billederne kan også ses på Dewin's egen side - her
 
2. juni

Tidligmorgen lød folingsalarmen og årets sidste føl blev født.

Lovejoys Moonlight fik et smukt lille hoppeføl - lys brun, med fin blis og et par sokker.
 
 
Billeder henholdsvis 2 timer og 12 timer gammel - Dahlsminde Madonna

Vi kan således foreløbig konstatere at vores unghingst, Clausholm Lord Jackpot godt kan finde ud af at lave fornuftige føl.

1. juni

Vi deltog i juni show på Fyn med 2 plage, nemlig Pennwood Senioretta på 1 år og Dahlsminde Galathea på 2 år.

De var i en svær klasse på 7 deltagere hvor 1 og 2 års, både hopper og hingste var blandet.

Senioretta blev nr. 5 og Galathea fik en ærefuld sidsteplads (dog med positiv kommentar fra dommeren om at hendes type var rigtig god, men at hun stadig mangler muskelfylde og bagpart).
 
 
Pennwood Senioretta                             Dahlsminde Galathea

Selve arrangementet var perfekt arrangeret i dejlige rammer på Elmegård - og med det fineste sommervejr, så det var en dejlig dag.

19. maj

H-S Corona snød os, da hun fik føl i løbet af natten. Et fint rødt hoppeføl - Dahlsminde's første welsh cob.

12. maj

I går 22.45 blev årets første føl født - Lintelo Gracious fik et fint hingsteføl, brun med 3 sokker og stor fin blis - han bliver dog skimmel.

5. maj

Dagen efter plagskuet drog vi til Sverige for at se på en hingst vi igennem nogen tid har været interesseret i.

Han så ud til at opfylde vores ønsker - og således er der efterfølgende indgået en købsaftale mellem Stutteri Kulltorp ogDahlsminde.

Hingsten opfylder alle vores ønsker om historie, blodlinier, præstationer og ikke mindst at han kan rides.

Den 12 årige hingst kommer til DK omkring 1. september.

3. maj

Ved plagskuet på Allerupgård "kom vi til" at købe en 1 års hoppeplag - Pennwood Senioretta.

Hun er en utrolig veludviklet plag ud af primært Downland linier, så hende venter vi os meget af.

 
 
Se mere på hendes egen side - her

Billeder fra plagskuet kommer i foto album snarest - dog løb vi tør for strøm, så der mangler desværre en del af deltagerne.

18. april

Da vi som så mange andre har fået indkøbt DSLR kamera, og derfor tager mange billeder når vi er afsted, vil vi fremover lave galleri med resultaterne.

Disse album vil kunne findes på siden her, efterhånden som der er tid til at oprette dem.

Finder du et billede af netop din pony, som du kunne tænke dig - så kontakt os for at få en kopi.

13. april

Klargøringsdag - Stutteri Gribsvad

Skønt at se så mange mennesker til et arrangement af denne type.

12. april

I forbindelse med klargøringdagen på Gribsvad 13. april, havde vi besøg af Bitte og Ole fra Norge.

Bitte havde selvfølgelig travlt med kameraet - og var flink at sende nogle af resultaterne.
 
   
 
 
 
Svenja var samtidigt ude og lufte Rhydellian Seren
 

4. april

Vi var til hingstekåring på Neble - super dag med godt vejr og flot arrangeret.

Der er billeder under fanen "galleri"

24. februar

Super dag for Dahlsminde

1. Clausholm Lord Jackpot's stallion license bekræftet fra WPCS

2. Første Dahlsminde pony solgt
Dahlsminde Mini Moon er solgt lokalt - bliver hos os til foråret hvor hun skal bedækkes med Jackpot.

3. Aftale om leje af sommergræs er faldet på plads

Med så mange gode ting på en dag er der kun at sige - yabadaba doooooo.....
 

22. januar

Vi har besluttet at fremover vil alle ponyer der sælges fra Dahlsminde, være incl. første års medlemsskab af Welsh pony og cob avlen i Danmark.

På den måde håber vi at kunne bidrage til at endnu flere welsh ejere får øjnene op for fordelene ved medlemsskab af foreningen.

18. januar

H-S Corona skulle idag på ny fold for første gang siden sin ankomst. For at komme til folden skal ponyerne forbi Rosa's fold. Og for nogle ponyer er en ko et fælt hesteædende uhyre.
 
 

Det syntes Corona tydeligvis også, da det krævede nogle forsøg og til sidst hjælp af Chirie for at komme på folden.

Ellers er hun faldet godt til, hun er blevet perleven med vores lille islænder/shetlænder kryds Caroline og vigtigst af alt er hun og Martin ved at blive gode venner, så vi er utrolig glade for at vi købte hende.

2008

2007

Chirie og Brian Laulund-Pedersen, Spodsbjergvej 279, DK-5900 Rudkøbing - tlf. +45 62515006